Ullerødbyen er det dejligste område i Nordsjælland!
Vi er omgivet af store grønne arealer, hvor der er plads til alle – men vi er samtidigt også et område, som står hinanden nært – et fælles mødested er enten på boldbanen, legepladsen, stierne eller rundt i buerne.
VISION
Visionen for området kan bedst beskrives ved de ord, som er nævnt i kvalitetsprogrammet, der er udarbejdet for området: ”Ullerødbyen vil udvikle sig til en unik bydel, hvor arkitektur, byrum og natur smelter sammen bibringer til en oplevelsesrig hverdag for de fremtidige beboere og besøgende. Ullerødbyen er en fremtidsversion for hele Hillerød, som i de kommende år bliver til virkelighed.”
Kvalitetsprogrammet understreger dermed Ullerødbyens særegne status, som et boligområde helt i særklasse.
Link til adviseringer omkring det fælles koncept
INTRO
Ullerødbyen er opdelt i mindre bydelsforeninger, som repræsenterer de forskellige veje. Herudover er de grønne arealer (legeplads, stier, sø osv.) også repræsenteret i sin egen forening:
G/F Bydelskvarterforeningen 336 (BDF336)
Dækker bebyggelsen og boligområderne Solbuen, Søbuen og Åbuen.
G/F Bydelskvarterforeningen 335 (BDF335)
Dækker bebyggelsen og boligområderne Allékredsen, Finn Bager Jensen Vej (Kejserhaven), Regnbuen, børneinstitutionen Børnehuset Labyrinten, Nonnebuen 1 og bydelscenterområdet (Netto og Lidl).
GF 334
Fælles områder/grønne områder.
Dækker i al væsentlighed “grønne arealer”, hvilket udgøres af vort fællesområde med legeplads, stier og åbne arealer og støjvoldanlæg på Månepletvej.
BDF 394
Bydelskvarterforening 394 udgør bebyggelsen Munkebuen & Nonnebuen og er beliggende nord for Frederiksværkgade. Bydelskvarteret er seneste udvidelse af Ullerødbyen.
PARKERING
Parkering af bil skal holdes på egen grund eller på græsarmeringerne. Der må under ingen omstændighed parkeres på fortovet. Du generer naboer og forbipasserende, dem med barnevogne, udrykningskøretøjer, skraldebiler m.fl. samt ikke mindst at fortovsfliserne ikke er beregnet til vægtet og bliver skæve og skal lægges om. Grundejerforeningen forbeholder sig retten til at fotografere biler der holder på fortovet og eventuelt dokumentere, at fliserne ligger skævt, hvorefter bilens ejer vil modtage opkrævning for udbedring af det ødelagte fliseareal.
Græsarmering er til deling for alle beboere – vis hensyn.
TRAFIKANTER
Da der er tale om et børnevenligt område, signaleret ved de opsatte ”legende børn-skilte” – så sæt farten ned og kør efter forholdene.
Hold hastigheden på max. 30 km/t eller efter forholdene. Der er 30 km/t trafikzone i hele Ullerødbyen.
Vær særlig opmærksom omkring de steder hvor stierne kommer ud til vejen, – her kommer ofte cyklister kørende og børn i fart.
HUNDE
Hunde holdes i snor eller det sikres, at man altid kan kalde hunden til sig. Hunde skal holdes i snor inden for det angivne område ved og omkring legepladsen.
Hundeefterladenskaber samles altid op – også selvom at hunden har været lagt inde på fællesarealet. Det er ene og alene hundeejerens ansvar.
HAVEAFFALD
Haveaffald må under ingen omstændigheder smides på fællesarealet. Hverken græs, grene eller overskudsjord. Dette vil blive bortkørt på husejerens regning.
Genbrugsstationen er beliggende i kort afstand fra Ullerødbyen. Genbrugsstationen ligger på Lyngevej – nær ved motorvejsafkørslen (Hillerød Ø).
PRIVATLIVSPOLITIK
Link til politik omkring privatliv: Privatlivs og cookiepolitik